Sådan kommer du i gang med padel tennis
Du hører om det overalt. Medierne bringer indslag, og dine venner taler om det. Padel tennis er det nye sort, og en sport med mange fordele. Det er let at komme i gang med, er god træning, en god aktivitet at lave med andre, og så er det sjovt.
Hvad er padel tennis?
Bølgen er væltet ind over os. Men hører du blandt dem, der endnu ikke har fået helt styr på, hvad padel tennis er, følger her en kort introduktion. Padel tennis spilles med et bat. Et bat der er lidt mindre end en tennisketcher og kan være lavet af glasfiber, kulfiber eller måske carbon. Bolden der spilles med er lidt mindre end en tennisbold og med lidt højere tryk.
Banen
Padel tennis spilles på en 10 x 20 meter bane, og med et net på midten. Det kan være både udendørs og indendørs. Der er glasvægge bag spillerne og på et stykke af sidevæggene. Resten af banen er dækket af metalgitter. Nærmest som en kombination af en tennis- og en squashbane. Underlaget er ofte kunstgræs, men kan også være beton, cement eller måske et andet kunststof
Bolden må ramme jorden en gang på hver side af nettet, men må også gerne ramme væggene inden den sendes retur over nettet.
Pointgivning
Padel tennis kan spilles både som single og double. Der spilles efter samme pointgivning som i tennis. Altså med partier, der går 15, 30, 40, lige og fordel. Vinder man med fordel har man vundet partiet.
Man skal vinde seks partier for at vinde et sæt. Dog skal man vinde med to overskydende partier for at have vundet et sæt. Står det 6-6 i partier skal det afgøres i tiebreak, hvor der spilles først til syv point. Igen skal der vindes med to overskydende. Har du vundet to sæt har du vundet kampen.
Let at komme i gang
Det er faktisk utroligt let at komme i gang med at spille padel tennis. Reglerne er til at forstå, og finder du nogen på samme niveau som dig selv, er det faktisk også sjovt fra start. Det er lettest at komme i gang, hvis I er fire spillere. Der er masser af steder, hvor det blot er at booke en bane, leje bat og en bold, og så er det bare at kaste sig ud i det.
Det er naturligt, at man ikke er på topniveau fra start, men stille og roligt finder man ud af teknikken, og kan få en kamp til at fungere på en ok niveau.
Udstyr
Du behøver altså ikke investere i dyrt udstyr for at komme i gang med at spille padel tennis. Du kan uden problemer leje langt de fleste steder. Når du bliver bidt af det, er det sandsynligt, at du gerne vil have dit eget padel bat. Du kan læse mere om hvilket padel bat du skal vælge, på linket. Og det er heller ikke svært at anskaffe sig. Der findes en lang række dansk webshops med et super godt udvalg og muligheder for spillere på alle niveauer. Padel tennis, der oprindeligt stammer fra Mexico, er 80 procent tennis og 20 procent squash. Det er bedst som double, og så er det bare sjovt.